Begravelse

 - dødsanmeldelse og anmodning om begravelse/bisættelse

Et dødsfald anmeldes af den nærmeste familie inden to dage til sognepræsten eller kordegn i bopælssognet. Har man valgt en bedemand er han/hun almindeligvis behjælpelig med dette. Anmeldelsen skal ske digitalt via www.borger.dk. Man kan bemyndige bedemanden til at foretage anmeldelsen.

Når en præst medvirker ved begravelsen eller bisættelsen, mødes de pårørende og præsten inden handlingen. Her taler man om hvilke salmer, der skal synges, hvordan det kommer til at forløbe og her vil præsten også gerne høre om afdøde og det liv, som han eller hun har haft.